Aktiesparekonto 2021

Aktiesparekontoen er en anderledes måde at investere på, som blev en del af danskernes hverdag tilbage i januar 2019. Formålet med at oprette en  aktiesparekonto var fra regeringens side at få flere danskere i gang med at investere. På aktiesparekontoen er der lagerbeskatning på blot 17%, og det gælder aktier, investeringsfonde og udvalgte ETF’er på Skats positivliste. Tilbage i januar 2019 blev aktiesparekontoen lanceret med et indskudsloft på 50.000. Det har allerede ændret sig flere gange. Pr. 1. januar 2021 blev loftet for indskud hævet til 102.300 pr. person.

Formålet med dette indlæg er at flere danskere skal lære om hvordan aktiesparekontoen virker. Hvordan reglerne fungerer, hvordan du kan oprette en aktiesparekonto og hvorfor beskatningen er smartere. Pt. er udbyderne af aktiesparekontoerne enten din egen, private bank, eller Saxo Bank.

Indholdsfortegnelse

Vores foretrukne platform til Aktiesparekonto

5/5

Disclaimer: Når du investerer, er der en risiko for, at du taber penge. Det er vigtigt, at du forstår denne risiko, før du går i gang med investering.

Guide til oprettelse af aktiesparekonto – 4 nemme trin

  1. Vælg din ønskede platform – her står valget mellem Saxo Bank og din private bank. Vores foretrukne valg er Saxo Bank, eftersom det her er gratis at oprette en aktiesparekonto.
  2. Opret din konto med NemID
  3. Overfør dit ønskede beløb
  4. Invester i aktier, investeringsfonde eller ETF’er

Opret aktiesparekonto - Trin 1

Først skal du gå ind på SaxoInvestor. SaxoInvestor er Saxo Banks investeringsunivers. Få dig gerne oprettet SaxoInvestor med det samme – så er det lettere at følge med videre i guiden.

Opret aktiesparekonto - Trin 2

Klik på den hvide knap, ”Opret gratis Aktiesparekonto nu”, og log sikkert ind med NemID. På den måde sikrer Saxo Bank sig, at det virkelig er dig, der er ved at oprette en konto. Udfyld oplysningerne du bliver præsenteret for, såsom navn, telefonnummer, e-mail og lignende oplysninger. Du bliver på et tidspunkt stillet spørgsmålet, om du ønsker at oprette din aktiesparekonto hos Saxo Bank, ifm. din oprettelse, og det klikker du af, at du gerne vil.

Opret aktiesparekonto - Trin 3

Overfør penge at handle for. Her kan du vælge mellem at benytte bankoverførsel eller kreditkort. Når det er gjort, så naviger dig hen på din nyoprettede aktiesparekonto.

Opret aktiesparekonto - Trin 4

Så er det blevet tid til at investere. I øverste, højre hjørne, kan du bruge søgefeltet til at finde netop det, du ønsker at investere i. I dette tilfælde tager jeg udgangspunkt i Vestas. Her vælger jeg ”Aktiesparekonto” under punktet ”Konto”. Ønsker du at købe den til dit almindelige depot, klikker du bare på den øverste, højre pil. Vælg det antal aktier, du ønsker at købe. Tryk på den blå købsknap, og så er dit køb gennemført. Valgte du også Vestas, så er du nu aktionær i Vestas – og så med den bedste beskatning du kan få!

Oprettelse af aktiesparekonto - trin 4

Ønsker du at se, hvordan udviklingen på dit depot har været, klikker du bare på ”Min Konto” øverst i fanen.

Læs mere om SaxoInvestor her: SaxoInvestor Anmeldelse

Hvad er en aktiesparekonto – og hvordan fungerer det?

Aktiesparekontoen er som nævnt en forholdsvis ny måde at investere på. Du opnår med aktiesparekontoen nemlig en mere lukrativ beskatning, end du gør på et almindeligt depot.

Med en aktiesparekonto opnår du nemlig en beskatning på 17%, og så får du også 17% i fradrag ved eventuelle tab. De kan fratrækkes den skat, du ville skulle have betalt af dine fremtidige afkast. Din skat for aktiesparekontoen udregnes automatisk d. 31. december hvert år, og vil blive trukket fra din aktiesparekonto senest d. 22. januar i det nye år. Ift. betaling af skat på en aktiesparekonto, hvor du kun har værdipapirer, har du 2 muligheder. Din første mulighed er at sælge nogle af dine aktier. Den anden mulighed er at indbetale de penge, du skal betale i skat, fra en ekstern konto. Løsning nummer 2 er ALTID en fordel. Det er det, fordi det rent faktisk svarer til, at du får hævet dit loft på aktiesparekontoen med det beløb, som du skal betale i skat.

Aktiesparekontoen beskattes som det man kalder lagerbeskatning. Lagerbeskatning fungerer på den måde, at du hvert år betaler skat af dit årlige afkast. Det er uanset, om du har valgt at sælge dine aktier, eller har ladet være.

Du kan bruge din aktiesparekonto til at investere i aktier og det der kaldes aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber, der udsteder investeringsbeviser, som du måske kender det fra et almindeligt investeringsdepot. Det vil altså sige enkeltaktier fra hele verden, og danske investeringsfonde indeholdende over 50% aktier. Derudover kan du også investere i udvalgte ETF’er, som er på Skats positivliste, og derfor bliver beskattet som aktieindkomst.

Du kan kun oprette én aktiesparekonto pr. NemID.

Aktiesparekonto regler – hvad er loftet for indbetaling?

På aktiesparekontoen er der et indskudsloft. Da aktiesparekontoen blev lanceret 1. januar 2019, hed loftet i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 50.000 DKK. Fra 1. januar 2020 blev loftet hævet med 1.100 DKK, så det nye indskudsloft nu hed 51.100 DKK. 1. juli 2020 blev indskudsloftet hævet til 100.000 DKK, og det gjaldt indtil 31. december 2020. Fra 1. januar 2021 hedder indskudsloftet 102.300 kr.

Hvad er der sparet ved en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen blev lanceret for at få flere danskere til at investere, bl.a. ved hjælp af at sætte aktieskatten ned. Mange har dog alligevel været utilfredse med ordningen, da de ikke mener, at det er bøvlet værd at flytte deres investeringer over på et nyt depot.

Bl.a. valgte Nordnet IKKE at udbyde en aktiesparekonto, da de ikke mente, at der var idé i det. Aktiesparekontoen var ikke meget anderledes ift. reglerne for almindelige depoter. Aktiesparekontoen startede også ud med et indskudsloft på blot 50.000, så der var mange der ikke gad bruge den. Nu er indskudsloftet altså blevet mere end fordoblet, og er nu på 102.300.

Det kommer også an på, hvor man står i livet. Er du ung, og har fortsat mange år på arbejdsmarkedet foran dig, så kan det ende med at betyde en forskel på rigtig mange penge. Over de næste 2 år, bliver indskudsloftet efter planen hævet til 200.000. Har du mange år tilbage på arbejdsmarkedet, så kan de penge altså også godt trække en del renter til sig. Derudover gør skattefordelen også en væsentlig forskel på lang sigt.

Eksempel: Spar 142.322 kr. på 30 år

Hvis vi vælger at tage udgangspunkt i et simpelt regnestykke, så siger vi, at du i dag indsætter penge på en aktiesparekonto op til grænsen på 102.300 kr. Du opnår et tilfredsstillende afkast, der har fulgt markedet, og du får over de næste 30 år 8% i gennemsnitligt årligt afkast. Efter 30 år, vil du forventligt have hele 142.322 kroner mere mellem hænderne, end hvis du blot havde brugt din almindelige investeringskonto, som ikke er omfattet af de nye skatteregler. Vi har her lavet en tabel, der tager udgangspunkt i, at du vælger at sælge dine aktier efter 30 år.

Med udgangspunkt i eksemplet, så overvej, hvad skattefordelen betyder ved 200.000, når indskudsloftet kommer derop.

Som tidligere nævnt, så betales der blot 17% i skat på din aktiesparekonto, da den følger lagerbeskatningsprincippet. Det betyder altså, at du betaler skat i alle de år, hvor dine aktiers værdi er steget. Dette gælder også hvis du ikke har valgt at sælge dem endnu.

Her adskiller aktiesparekontoen sig fra det almindelige investeringsdepot, hvor du betaler 27% i skat efter realiseringsprincippet. Med andre ord, så påvirker det altså først din skat, når du ”realiserer”, altså sælger dine aktier. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvilken investeringsform der egner sig bedst til dig.

Hvor kan jeg oprette en aktiesparekonto i 2021?

Næsten alle banker tilbyder en aktiesparekonto i 2021. I de fleste tilfælde går oprettelsen nemt, da du måske selv kan gøre det igennem din Netbank, eller du skal have fat i en rådgiver. Uanset hvad du vælger, så er processen ikke særlig besværlig.

Mange foretrækker dog at holde investeringer væk fra banken, grundet deres høje omkostninger. Derfor har mange valgt at benytte Saxo Bank til at oprette en aktiesparekonto. Konkurrenten Nordnet har også haft mange brugere, der har efterspurgt aktiesparekontoen, men det har de som nævnt ikke tilbudt. Dog har Nordnet skiftet mening, og har derfor valgt at tilbyde aktiesparekontoen lidt senere på året.

Ønsker du en aktiesparekonto hos Nordnet, bliver du altså nødt til at vente lidt endnu. Nordnet skriver nemlig selv, at de med al sandsynlighed forventer at kunne tilbyde kontoen i 2. halvår af 2020. Vi har derfor valgt at oprette en aktiesparekonto hos Saxo Bank.

Saxo Bank aktiesparekonto

Som det ser ud lige nu, så trækker Saxo Bank rigtig mange af Nordnets kunder over på deres platform, i og med at Nordnet ikke tilbyder aktiesparekonto endnu. Saxo Bank åbnede i november 2018 for deres nye investeringsplatform, ved navn SaxoInvestor, og valgte i samme ombæring at åbne for oprettelser af aktiesparekontoer.

Fordele ved en aktiesparekonto hos Saxo Bank

Hvis du allerede har oprettet en bruger på Saxo Bank, så smider du bare en besked til deres kundeservice – så opretter de en konto for dig, uden besvær eller betaling. Er du ikke registreret endnu, og du ønsker at bruge aktiesparekontoen hos Saxo Bank, så bør du oprette dig.

Nordnet aktiesparekonto

De fleste, der har prøvet at investere, har hørt om Nordnet – og med god grund. Nordnet er nemlig Danmarks største online børsmægler, og de trækker hele tiden flere kunder til. Om det er grundet bankernes stigende gebyrer, de faldende renteniveauer, Månedsopsparingen eller noget helt fjerde, så er Nordnet også en fantastisk platform. Som tidligere nævnt, så har Nordnet pt. ikke en aktiesparekonto, men de skriver, at den bliver oprettet i løbet af 2. halvår i 2021.

Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad er aktiesparekonto 2021?

Aktiesparekontoen er et aktiedepot, som du er vant til, men med 17% skat, baseret på lagerprincippet. Du kan på aktiesparekontoen indbetale op til 102.300. Man besluttede sig for at lave en aktiesparekonto, da man ønskede at få flere til at investere, og ikke blot lade pengene stå i banken. Derudover er det også lukrativt at anvende, ift. de mere traditionelle depoter, hvor du betaler mere i skat af dit afkast, end du gør ved aktiesparekontoen.

2. Hvor meget skal jeg betale i SKAT?

På aktiesparekontoen skal du betale blot 17% i skat efter hvad der kaldes lagerprincippet. Som det er lige nu, er indskudsloftet på 102.300, og har du endnu ikke oprettet en aktiesparekonto, så går du potentielt glip af penge, som du kunne have sluppet for at betale i skat.

3. Hvor mange penge er der mulighed for at indbetale?

Du kan indbetale op til 102.300 kroner.

4. Hvad er den bedste investering til min Aktiesparekonto?

I langt de fleste tilfælde vil en investering i en ETF være en fordel på netop Aktiesparekontoen, ift. lagerbeskatning, og at du her har en meget bedre spredning, set i forhold til enkeltaktier. Vidste du eksempelvis, at 9/10 investorer aldrig slår det generelle markedsafkast, når de investerer i enkeltaktier?

5. Tilbyder Nordnet aktiesparekonto?

Det gør Nordnet desværre ikke endnu, men som de skriver på deres blog, forventer de, at de kan tilbyde det i 2. halvår af 2021.