Nordnet Anmeldelse

Introduktion til Nordnet

Hvis du går op i investering, har du med garanti hørt om aktier. Har du hørt om aktier, så har du med al sandsynlighed også hørt navnet Nordnet. Og det med god grund – Nordnet er nemlig, uden sammenligning, den største online børsmægler i Norden, og dermed også Danmark. Nordnet blev tilgængelig for danskerne tilbage i 2001, og har siden da vokset sig til at blive en kæmpe succes. Nordnets succes ses blandt andet ved, at de er blevet kåret som Årets Børsmægler af Dansk Aktionærforening hele 10 gange, hvilket ingen anden handelsplatform kan prale af. På tværs af de nordiske lande (Norge, Sverige, Finland og Danmark), har Nordnet i alt over 700.000 aktive kunder.

Nordnet

4/5

Disclaimer: Når du investerer, er der en risiko for, at du taber penge. Det er vigtigt, at du forstår denne risiko, før du går i gang med investering.

Hvad er Nordnet?

Nordnet er en handelsplatform, som startede i Stockholm tilbage i 1996. I 1996 var Nordnet den første online børsmægler på markedet i Norden. I 2001 kom Nordnet ind på det danske marked, og siden da, har det været muligt som dansker at benytte Nordnets handelsplatform. Nordnet er med deres over 700.000 kunder (tal fra 2018) markedsledere i Skandinavien. De bibeholder deres plads som den mest brugte handelsplatform ved at oprette nye funktioner, og konstant udvikle og forbedre deres produkt. Nordnets platform er meget brugervenlig og har blandt de billigste priser på markedet, og er super let at handle aktier på.

Udover almindelig aktiehandel, så tilbyder Nordnet også smarte investeringsprodukter såsom Månedsopsparing, pensionsopsparing, Superfonden m.fl. Hvis Nordnet lyder som noget for dig, så læs med, og så guider vi dig igennem at få oprettet din profil. Denne Nordnet anmeldelse er bygget på egne erfaringer, og egne meninger indgår.

Lad os komme i gang med at få oprettet en konto.

Trin 1: Sådan kommer du i gang på få minutter

1. Klik på “Opret Konto”

2. Den første side du møder, er Nordnets forside.

Nordnet anmeldelse

Kilde: Nordnet – Forside

3. Her klikker du på ”Bliv kunde”. Det er fuldstændig gratis, og det tager ganske kort at få din konto oprettet.

4. Når du har klikket på ”Bliv kunde”, bliver du bedt om at svare på, om du investerer som privatperson, selskab eller mindreårig. Her vælger du ”Privatperson”, og indtaster dit CPR-nummer, fornavn og efternavn.

Kilde: Nordnet – Oprettelse

5. Nu bliver du bedt om at bekræfte dit CPR-nummer ved at logge ind med NemID. Når du har bekræftet dit CPR-nummer, er du faktisk allerede klar til at lave din første investering hos Nordnet. Nordnets design er meget overskueligt, og en super god platform at udforske aktieinvestering på. Nordnet bruges både af professionelle investorer, og af hobbyinvestorer, da den passer til alle slags investorer.

Trin 2: Overfør penge til din Nordnet-konto

For at du kan komme i gang med at investere på Nordnet, er du nødt til at overføre penge først. Hvis du ønsker at prøve at investere, uden rigtige penge, findes der mange hjemmesider, hvor man kan prøve kræfter med det. At overføre penge til Nordnet er super nemt, og tager ikke lang tid. Som så meget andet, vil vi i denne Nordnet anmeldelse hjælpe dig igennem processen.

  1. Log ind på din nye konto
  2. I toppen af siden finder du punktet ”Overfør penge”, som du skal trykke på.
  3. I bunden af denne side, står der ”Dine konti”, og et kontonummer udfor din aktiekonto. Dette kontonummer skal du bruge til at overføre penge til, gennem din netbank.
  4. Herefter logger du ind på din Netbank, og overfører det beløb, du har lyst til. Der er ikke nogen minimumsindbetaling.
  5. Der går normalt 1-2 arbejdsdage, og så er pengene på din Nordnet-konto.

Når pengene er overført og modtaget hos Nordnet, kan vi hoppe videre til det tredje trin.

Trin 3: Kom i gang med handel

Nordnet er en super overskuelig platform, så det er virkelig nemt at komme i gang med at handle. Hvad man så til gengæld vil handle, det er der, det normalt begynder at blive svært.

På Nordnet kan du handle flere forskellige værdipapirer, hvor de mest udbredte er aktier og obligationer. At finde forskellige værdipapirer på Nordnet er super nemt. I øverste, højre hjørne, er der et lille søgefelt, hvor du kan finde lige det værdipapir du leder efter. Nedenfor har vi som eksempel søgt på “Novo Nordisk”.

Nordnet Novo Nordisk

Kilde: Nordnet – Søg: Novo Nordisk

I eksemplet med Novo Nordisk her, kan man lynhurtigt se hvilket land, aktien er noteret i. Den første på billedet, ”Novo Nordisk A/S”, har det amerikanske flag udfor sig, da den er registreret på NYSE (New York Stock Exchange). Det næste vi ser på billedet er aktiens forkortelse, som i dette tilfælde er NVO. Det næste vi ser er aktiens fulde navn, ”Novo Nordisk A/S”. Til højre i billedet kan vi se kursens udvikling i dag, hvad den nuværende kurs er, og hvilken type værdipapir det er. Til venstre i billedet ser du en ”Køb”, og en ”Sælg”-knap.

Lad os prøve at se på, hvordan man køber en aktie hos Nordnet. I dette tilfælde kigger vi på Novo Nordisk, men det er samme fremgangsmåde med alle aktier. Når du har menuen fra tidligere åben, med oversigten over de forskellige aktier, vælger du den aktie du er interesseret i. Ude i venstre side klikker du på ”Køb”, og du vil blive mødt af denne side.

Køb Novo Nordisk på Nordnet

Kilde: Nordnet – Novo Nordisk

Her bliver du på en hurtig og overskuelig måde præsenteret for de vigtigste informationer omkring Novo Nordisk-aktien hos Nordnet. Vi ser bl.a. dagens udvikling i procent, og i kroner (i dette tilfælde USD, da det er en amerikansk aktie). Vi kan se, hvad aktien senest er handlet til, og hvad de nuværende købs- og salgsprisønsker er. Derudover kan vi se, hvad den dyreste Novo Nordisk aktie er blevet solgt for i dag, og den billigste. Til sidst kan vi se hvor mange aktier der er. Det er en super nem måde at få et overblik over aktien på, og det smarte og overskuelig design skal Nordnet have en kæmpe cadeau for. Når du ønsker at købe en aktie, skal du se ovre i den højre kasse, under menuen ”Køb”.

Nordnet placér ordre

Kilde: Nordnet – Køb Aktie

Her kan du vælge hvilken konto du vil investere med. Du har normalvis kun en, men alt afhængig af om du har pensionskonti eller andet, kan der forekomme flere. Her vælger du så den konto du ønsker at bruge. Når du har gjort det, kan du vælge hvor mange aktier du ønsker at købe under ”Antal”. Ved siden af antallet, er der en boks med ”Pris”. Her står den nuværende pris for aktien, altså hvad den senest har været handlet for. I dette tilfælde er det 54,45 USD. Ved et køb på 100 aktier, vil din totale omkostning være 5.445,00 USD. Kurtagen er automatisk indregnet i den totale pris.

Du kan også vælge at trykke på ”Se omkostningsfordeling”, hvis du ønsker at se hvor meget du betaler i kurtage og vekslingsgebyr. Når du har besluttet dig for at du vil købe 100 styk, så trykker du på ”Køb”. Og så er du færdig! Du ejer nu 100 Novo Nordisk-aktier. Og så let her er det også ved køb af andre aktier, obligationer, ETF’ere og andre produkter hos Nordnet.

Nordnets indtjening kommer af deres kurtage, som de opkræver ved køb af aktier og fonde, og valutaveksling, når man handler udenlandske aktier. Nordnets forretningsmodel bygger på mange kunder, og lave priser. Det kommer altså dig som kunde til gode, da du har lave omkostninger ved at bruge Nordnet til at handle på. Derudover koster det heller ikke noget at have dit depot hos dem, altså intet depotgebyr.

Hvorfor vælge Nordnet?

Har du en aktie du har udset dig, eller mangler du at låne penge til en lav rente, har de også hvad de kalder for Nordnet Superlånet. Superlånet er et lån du kan tage, til en lav rente, hvor du stiller sikkerhed i dine aktier. Nordnet tilbyder også et produkt, som de kalder Nordnet Månedsopsparingen.Her kan du investere i op til 4 forskellige fonde, med et fast beløb hver måned – helt automatisk. Du sætter bare automatisk betaling op i din bank, og så investerer den automatisk et valgfrit beløb (minimum 500 kroner) i op til 4 fonde.

Mange vælger Nordnet for deres smarte tjenester, såsom Månedsopsparingen, og så bliver man på platformen grundet deres meget brugervenlige brugerflade, og deres attraktive priser. Nordnet bliver rost til skyerne i næsten samtlige Nordnet anmeldelser, og på den måde kan man også se, at Nordnet er en meget vellidt platform. Her er en række fordele hos Nordnet, og 2 ulemper, som man kan støde på ved brug af Nordnets platform.

Fordele

  • Investere frie midler og pension
  • Lav kurtage
  • Ingen depotgebyrer
  • Lån til en attraktiv rente
  • Månedsopsparingen
  • Dansk kundeservice i topklasse
  • Automatisk indberetning til SKAT

Ulemper

  • Kan godt være en smule uoverskueligt i starten
  • Færre fonde end visse andre konkurrenter

Månedsopsparing hos Nordnet

Nordnet har en tjeneste, der hedder Nordnet Månedsopsparing, som er målrettet den private investor. Det er til dig, der gerne vil investere i fonde, fremfor enkeltaktier. Nordnet Månedsopsparingen er den mest simple måde at investere på, og måske det produkt, som mange investorer bruger mest.

Funktionen ligger i navnet. Månedsopsparingen er en opsparing, der vokser hver måned, og som investerer denne opsparing i fonde eller ETF’er, som du helt selv kan vælge. For at komme i gang med at starte en Månedsopsparing, skal du lige finde funktionen først. På Nordnets hjemmeside trykker du først på ”Mine sider”, som ses helt i toppen af siden. Dernæst trykker du på ”Månedsopsparing”, som ligger under ”Min økonomi”.

Nordnet Månedsopsparing

Kilde: Nordnet – Månedsopsparing

Du vil i venstre side af skærmen kunne se dette billede. Under ”Ønsket beløb”, indtaster du det beløb du ønsker at investere hver måned. Der er ikke noget maksimumbeløb hos Nordnet Månedsopsparingen, men det mindste beløb du kan investere, er 500 kroner. I højre side skal du vælge hvilke fonde du vil investere i, og hvor stor en procentdel af din investering du vil allokere netop denne fond. Du kan vælge mellem mange forskellige fonde, og op til 4 forskellige på en gang. Når du har valgt dette, har du allerede opsat din Nordnet Månedsopsparing.

Hvorfor er Månedsopsparingen så smart?

Månedsopsparingen er smart på flere måder. Allerede ved at investere i noget a la MSCI World, har du spredt din risiko til hele verden. Og så kan du endda vælge helt op til 4 forskellige. Tror du eksempelvis, at det danske marked vil klare sig bedre end resten af verdensmarkedet, så smid en investeringsfond ind, der investerer i danske aktier, og alloker den en større del af din månedlige opsparing. Du har altså stor mulighed for at gå ind og påvirke din spredning. Der er også det psykologiske i Nordnets månedsopsparing. Når du vælger at købe dig ind i en investeringsfond over længere tid, køber du dig ind i flere forskellige prislejer. Havde du siddet og investeret manuelt, havde du måske kommet til at købe på toppen, og tabt en masse penge, når de flere dage i træk falder flere procent.

Køb dig ind til en god pris

Med Nordnets Månedsopsparing, køber du dig ind, både når fonden er billig, og når fonden er dyr. Dermed falder din risiko for at få et stort tab betydeligt.
Derudover er det også smart, hvis du ikke bare kan hive flere tusinde ud af budgettet normalt, som du kan risikere at skulle ved køb af enkeltaktier, for at din investering ikke bliver spist op af omkostninger. Ved bare at smide 500 kroner ind om måneden, føles det måske som et lille beløb hver måned. Men hvis man gør det op over en årrække, så kan det hurtigt løbe op. Allerede efter et år, har du sparet 6.000 + udbytter op. Havde du skullet investere 6.000 på en gang, ville det have været en langt større mundfuld.

Omkostninger ved Nordnets Månedsopsparing

De eneste omkostninger der er ved Nordnets Månedsopsparing er de valgte fondes omkostninger. Når du vælger at sælge dine andele i fondene, betaler du en salgskurtage til Nordnet. Grunden til at Nordnet kan tilbyde en købskurtage på 0 kroner på deres Månedsopsparing, er delvis pga. salgskurtagen, men også grundet at Nordnet modtager en formidlingsprovision fra de forskellige investeringsfonde, som de har et samarbejde med. Det koster ikke dig som investor noget, og har ikke indvirkning på din investering, udover at det bliver billigere.

Læs vores fulde guide her: Nordnet Månedsopsparing

Nordnet priser og kurtage

Nordnet er en meget gennemsigtig virksomhed, hvad angår deres priser og kurtage. Og det har Nordnet en god grund til – de er nemlig meget billige, og meget simple. Mange platforme gemmer deres kurtager og priser godt af vejen, og har mange forskellige gebyrer, så det som almindelig investor kan være svært at få et overblik over. De viste priser på billedet er ved handel på Københavns Fondsbørs.

Kilde: Nordnet – Priser og Kurtage

Nordnets strategi bygger på, at jo mere du handler, jo billigere bliver det. Nordnets kurtagesatser er helt klart blandt de billigste på markedet, hvilket også er en stor grund til at de har så mange kunder. Derudover har de heller ikke noget depotgebyr, som mange af deres konkurrenter har. Dermed er det altså fuldstændig gratis at være kunde hos Nordnet, hvis du ikke har planer om at ændre i din portefølje.

Nordnet Superlånet

Nordnet Superlånet

Nordnet Superlånet er et nyere produkt hos Nordnet. Superlånet kan bruges til at låne penge, hvor din aktieportefølje bliver stillet til sikkerhed. Alt afhængig af din porteføljes sammensætning, kan du ved Nordnet Superlånet få en rente på helt ned til 1,99%.

Man kan som investor med fordel vælge at geare sine investeringer. At geare sine investeringer betyder, at man investerer for lånte penge. Dette kan blandt andet gøres ved brug af friværdien i huset eller ved at optage og investere sine SU-lån. Nu giver Nordnet Superlånet dig også denne mulighed. Med en rente på 1,99%, og et gennemsnitlig aktiemarkedsafkast på mellem 5 og 7% årligt, er der en god forrentning på dit lån. Nordnet Superlånet er dog med en variabel rente, hvilket betyder at renten godt kan stige. Derfor foreslår vi at man er en smule kendt med investering, før man begiver sig ud i at geare sine investeringer.

Der er 2 forskellige renteniveauer hos Nordnet Superlånet: 1,99% og 2,99%. Til begge lån, er der opsat 3 krav, som alle skal overholdes for at kunne låne.

Krav til Nordnet Superlånet

Hvis du ønsker at få 1,99% i rente, er der som nævnt 3 krav. Det første krav er, at du maksimalt må udnytte 40% af porteføljens belåningsværdi. De forskellige aktier har forskellige belåningsgrader. Har du f.eks. 100.000 kroner i en aktie, som har en belåningsgrad på 10%, så kan du låne 10.000 gennem Superlånet. For at opsætte en hypotese, siger vi at din portefølje er 100.000 værd, og at alle dine aktiers belåningsgrader er 100%. Det betyder, at du kan låne 40.000 kroner til 1,99% i rente. Det næste krav er, at din største ”position” (den aktie, der udgør den største del af din samlede portefølje), maksimalt udgør 20% af din porteføljes markedsværdi. Handler du derimod med investeringsbeviser, må den største højst udgøre 60% af markedsværdien. Det sidste krav er, at du ingen ”short-positioner”, futures eller optioner har.

Kravene for at få 2,99% er næsten de samme, men ikke nær så stramme. I rabatniveau 2 (2,99% i rente), må du maksimalt bruge 60% af porteføljens belåningsværdi. Hvis vi bruger eksemplet før, porteføljen på 100.000, så kan du altså her låne 60.000. Det andet krav er også det samme, her må din største position indenfor aktier bare udgøre højst 25%, eller dit største investeringsbevis maksimalt 75%. Det tredje, og sidste krav, er det samme – ingen ”short-positioner”, futures eller optioner.

Friheden ved Superlånet

Med Nordnet Superlånet er der ingen krav til, hvad du bruger pengene på – det er ej heller et krav, at de bruges på Nordnet. Har du lyst, og mulighed for det, kan du altså tage et forbrugslån helt ned til 1,99% i rente.

Nordnet Markets

Nordnet Markets er endnu en genialitet fra Nordnets side. Her kan du handle med Nordens største udbud af børshandlede produkter, og du har også mulighed for at kunne spekulere i op- og nedgang i flere forskellige børsindekser. Disse børsindekser kan f.eks. være aktier og råvarer m.fl. Du kan også handle med bl.a. bull & bear-certifikater. På Nordnet Markets har du også muligheden for at geare din investeringer, med helt op til 15 gange! Dette kan dog kun anbefales at gøre, hvis du er en mere erfaren investor.  På Nordnet Markets er der et krav på, at du investerer for minimum 1000 kroner per ordre.

Nordnet Markets er fuldstændig kurtagefri, hvilket går godt i spænd med Nordnets andre spændende produkter.

Shareville – et socialt medie for aktiehandel

Mange bruger diverse sociale medier, blogs og aviser for at få inspiration og viden fra andre. Nordnet lancerede i 2011 Shareville, som er en social platform, der kan bruges af Nordnet-kunder.

På Shareville kan du diskutere samtlige aktier, der er tilgængelige på Nordnet. Shareville er en god platform at finde sine informationer omkring aktier på, da mange forskellige kilder bliver delt flittigt derinde. Shareville er også en hurtig måde at danne sig et overblik over hvilke aktier der er mest handlet indenfor den seneste periode, og hvilke aktier, der er mest diskuterede.

På Nordnets Shareville kan du også kopiere andres handler, hvilket også er en særdeles brugt feature. Det fungerer ved at du får en besked, når en bruger du følger, har lavet en handel. Shareville gør det let at finde dygtige og succesfulde investorer, og giver dig også et overskueligt overblik over din egen portefølje. Det er også muligt at sammenligne sin egen beholdning, andres beholdning eller investeringsfondes succes ved at sætte deres afkast op mod det generelle marked i den samme periode.

Shareville findes både til computer, iOS og Android. Så snart du opretter en Nordnet-konto, bliver du også automatisk registreret på Shareville.

Nordnet app til iOS og Android

Ligesom Shareville, så har Nordnet selvfølgelig også en app til iOS og Android. I dag bliver alting mere mobilt, og varer bliver købt i stigende grad over mobilen – det samme gælder aktier.

Nordnets app kan, ligesom webudgaven, bruges til at købe og sælge aktier. Du kan også bruge appen til at finde information om andre aktier, ligesom at du kan se hvordan din egen portefølje udvikler sig. Det er smart at kunne se, hvordan ens portefølje ændrer sig, mens man er på farten – for så kan man se om man bør sælge sine aktier, beholde dem, eller købe dem. På den måde undgår du også at brænde nallerne, bare fordi du er væk fra en computer.

Konklusion - Anmeldelse af Nordnet

De fleste kigger på flere parametre, når de vælger handelsplatform. Det kan f.eks. være design, overskuelighed, pris, børser og tjenester (såsom Nordnet Månedsopsparing og Nordnet Superlånet). Og man kan kun sige, at her er Nordnet altså i top på kvalitet, og i bund på pris. Nordnet tilbyder en super lækker platform, som er helt gratis at bruge, udover kurtagen ved handle. De udvikler konstant på deres produkt, og deres platform virker bare. At have vundet Årets Børsmægler 10 gange siger også noget om hvor god en platform Nordnet er.

Nordnet er til både den unge, hobbyinvestoren, den passive og daytraderen. De har noget til alle målgrupper, og de udvikler hele tiden nye tjenester, som kommer brugerne til gode, hvilket er derfor denne Nordnet anmeldelse også har været overvejende positiv. Derfor er der de varmeste anbefalinger til Nordnet herfra og vi giver tjenesten 5 ud af 5 stjerner.

Ofte stillede spørgsmål

Nordnet er en svensk bank specialiseret i aktiehandel. Nordnet blev grundlagt i 1996 og er nu en af de mest populære handelsplatforme til aktier i Danmark.

Nordnets var frem til 2017 børsnoteret og det var her muligt at købe aktier i Nordnet. I dag er selskabet ejet af The Öhman Group og Nordic Capital.

Ja. Nordnet indberetter automatisk gevinster og tab til SKAT. Du kan se, hvad der er blevet indberettet på din årsopgørelse.

For at udbetale penge fra Nordnet skal du gå til “Mine sider” og herefter “Udbetaling”. Bemærk, at du af sikkerhedsmæssige årsager skal forhåndsgodkende en bankkonto til udbetaling.

Nordnet har 0,10% kurtage på danske aktier (min. 29 DKK) og 0,15% kurtage på amerikanske aktier (min. 13 USD).

Disclaimer

Aktiebegynder.dk drives med kommercielt formål og modtager kommision gennem affiliate links og omtale her på siden. Indholdet på siden skal ikke betragtes som investeringsrådgivning eller andre former for økonomisk rådgivning. Når du investerer er der en risiko for, at du taber penge.

Aktiebegynder.dk fraskriver sig ansvaret for rigtigheden af de informationer som kan findes på siden. Dertil kan Aktiebegynder.dk ikke holdes ansvarlige for ethvert tab, der måtte opstå, som følge af brugen af informationer på Aktiebegynder.dk. Læs mere her.